Jeg er en af de få læger i Danmark, der også er uddannet psykoterapeut. Det betyder, at jeg kan være med både det medicinske og det menneskelige i den samme samtale — uden at skulle vælge mellem de to.
Gennem mit arbejde har jeg mødt mange, der savner tid: tid til at blive lyttet til, tid til at få tingene forklaret, tid til at få sammenhæng i det, der sker. Det er den tid, jeg tilbyder.
Min tilgang er nysgerrig, lyttende og fagligt forankret. Jeg tror på, at de bedste beslutninger om dit helbred bliver til, når du selv mærker, hvad der er på spil — og mærker, hvad du har af resurser at handle med.
